Er janteloven så slem som de siger?
Jeg syntes det ikke... Faktisk er jeg en af dem der ligefrem holder af den. Men det er jo nok bare et spørgsmål om fortolkning. Lad mig prøve at forklare.
Lad os starte med at se på hvad janteloven egentlig er. Et opslag på Wikipedia og man får hurtigt et indtryk af, at der er stor forskel på hvad den reelt er, og hvad den tolkes som i dagligdagen. Aksels Sandemose's jantelov ligner jo mest af alt et regelsæt til slaver - specielt fra den 7. til den 10. lov. Så lad os hurtigt glemme den, og vende tilbage til den betydning den har i daglig tale.
Lov nummer 1: Du skal ikke tro du er noget
Det er den man reelt henviser til når man siger janteloven. Lad mig starte med at sige, at jeg personligt IKKE kender nogen i min omgangskreds der har ondt bag i, over at andre har penge. Så det er ikke et spørgsmål om velstand.
Min fortolkning af loven er, ja - hvad næsten enhver Disney-film handler om. En god leder/person må ALDRIG glemme hvor han/hun kommer fra, og at vedkommende IKKE ville være der hvor han/hun er i dag, uden hjælp fra andre... Med andre ord:
- Respekter dine medmennesker, også selvom de ikke har samme forudsætninger for at respektere dig, som du har for dem.
- Hjælp dine medmennesker - En evt. skideballe skal være konstruktiv, så man kan lære af den. Man skal ikke skælde ud bare for at skælde ud.
- Ingen er uundværlig - dvs. ingen position/magt i livet giver dig ret til at undertrykke andre mod deres vilje.
Kortet ned til et enkelt ord, vil jeg sige at janteloven handler om "Medmenneskelighed" - og helt ærligt, kan det være så slemt at blive mindet om?
Hvordan hænger det så sammen med Disney-film? Jo, nu har jeg et par tvillingepiger på knap 12 år, så lad mig tage udgangpunkt i et par film jeg har set sammen med dem på det seneste.
Beverly Hills Chihuahua - en film jeg egentlig aldrig troede jeg skulle se. Og den starter da også ganske som ventet med en snoppet overklassehund, der vil have alt serveret på et sølvfad. Havegartneren her en hund, som hun ikke værdiger et blik (underklasse) - Hvor meget "Du skal ikke tro du er noget" er der ikke i det setup? Chloe, som hoved-"hunden" hedder, bliver væk fra sin ejer og må nu lære at stå på egne ben - selvfølgelig hjulpet godt på vej af Papi (havehunden). Som filmen skrider frem lærer hun selvfølgelig at respektere Papi, og lærer at tale ordentlig til andre for også selv at blive respekteret... Sagde nogen jantelov?
Hannah Montana the movie - endnu en film jeg ingen intentioner havde om at se... ':) Men Miley lever sit liv i sus og dus som Hannah, og tænker ikke på andet end at "få alt serveret på et sølvfad". Faren der prøver at lærer hende nogle manerer og anstændighed, er bare så irriterende i Miley's øjne. Så han tager hende med en tur hjem til deres hjemegn, hvor alle kun kender Miley som Miley. Selvfølgelig har ALLE i hjembyen bare så meget "Du skal ikke tro du er noget"-attitude, og Miley kan godt glemme ALT om at føle sig berømt. I løbet af filmen lærer Miley da også, hvad det er der betyder mest, for at være et harmonisk menneske. Respekt for og af andre - og derigennem kærlighed som kun venner og familie kan give... - Sagde nogen "Få de albuer ned Hannah" [host](jantelov)?
Prøv selv med Løvernes konge - hvor meget skal Simba ikke gå igennem, inden han er klar til at blive en god leder? Kejserens nye flip, Biler og Toy Story 2 handler alle om en person, der skal lære at "få albuerne ned" - for det vigtigste i livet er IKKE at være berømt eller blive set op til.
Når jeg hører janteloven blive omtalt i tv, eller på nettet, synes jeg ofte det handler om, at man ikke må være anderledes, eller ikke må skille sig ud i mængden. Det er jo det "Den grimme ælling", af H.C. Andersen, handler om. Skulle det virkelig hænge sammen med "Du skal ikke tro du er noget"? Må man virkelig ikke være anderledes i Danmark? Tager man en person som Sidney Lee - han skiller sig ud, og er nok ikke specielt vellidt af mange. Men det skyldes vel mest at han har er ry for at være "medieluder". Dvs. en person som gerne vil i medierne, uden egentlig at have noget at bidrage med. Hvad så med Ole Henriksen. Han er også anderledes, men dog stadig en vellidt person, fordi han har så meget livsglæde, og så gerne vil lære andre at omfavne hverdagen med et smil. Jeg mener Ole Henriksen er et glimrende eksempel på, at man godt må være anderledes i Danmark. Lad mig nævne X-factor og Talent også. Hvordan pokker kan det være, der er så mange der hylder stjernerne fra de tv-serier, hvis man virkelig ikke må være speciel, enestående, banebrydende o.s.v i Danmark? Så at tolke janteloven som at man ikke må være anderledes, mener jeg er helt forkert.
Men måske er "Den grimme ælling" og janteloven ikke så langt fra hinanden, når det kommer til stykket. Når vi hører historien om ællingen, sidder vi så ikke netop og bliver irriteret på alle i andegården, fordi de undertrykker ællingen? Hvem giver dem ret til at skubbe, sparke og nappe ællingen, bare fordi den ser anderledes ud? Vend janteloven til at være et udtryk den "underkuede" må bruge - så vil du også elske den.
Som afslutning vil jeg lige ridse et lille eksempel op, hvor jeg ville gøre brug af janteloven. Lad os antage jeg fik en arbejdsgiver som Meryl Streep i "The devil wears Prada". Det er jo virkelig en person, som ingen respekt har for sine medmennesker. Efter 2 dage vil jeg sige til sådan en person "Du skal fanme ikke tro du er noget. Jeg skrider - FARVELLER BITCH!". I sådan en situation vil jeg bag efter kunne sige. "Jeg har nu gjort brug af janteloven, og jeg er stolt af det. For jeg finder mig ikke i at blive jogget på af nogen".
Abonnér