Af René Olesen
4. april 2010 12:15
Nu er der mulighed for at vinde en Wii, med Wii sports og en ekstra kontroller. Se hvordan her http://www.idraetsklubber.dk/competition.aspx
Som led i at udbrede kendskabet til de muligheder idrætsklubberne får med min hjemmeside, har jeg valgt at stille en Nintendo Wii på højkant.
"Skab kontakt - Hold kontakt" er samtidig blevet det nye slogan for siden. Netop "Hold kontakt" er jo her en Wii, med Wii sports er super god. Så præmien er jo helt oplagt ':)
Konkurrencer løber til den 24. maj 2010, hvor vinderen offentliggøres på siden.
Held og lykke
Af René Olesen
4. oktober 2009 00:11
For at sætte lidt skub i hjemmesiden, tænkte jeg på om ikke jeg selv måtte oprette klubber i databasen. Jeg snakkede derfor med en person der har forstand på disse ting, og kunne hurtigt få at vide, at offentlig tilgængelig data må man gerne vise på sin egen hjemmeside. Så det var bare at komme i gang ':)
Men det er selvfølgelig nemmere at tænke på sådan et projekt, end at gøre det. Så jeg besluttede mig at koncentrere mig om nordjylland i første omgang, og jeg fik "hurtigt" fundet de først 200 klubber jeg kunne oprette. Jeg startede i Excel, og tænkte så at jeg ville lave en import-funktion til at overføre dataene. Men det er selvfølgelig ikke bare at lave sådan en funktion, da det ændre hele grundprincippet med siden. Den samme klub kan jo ikke oprette sig, med samme idrætsgren, 2 gange. Så jeg var nødsaget til, at lave en mulighed for, at klubberne kan overtage min oprettelse. Men det gjorde at jeg faktisk, ved samme lejlighed, fik løst en lille "hage" ved den måde man aktiverer sin email på, ved den traditionelle oprettelse. Så nu skal man bare aktiverer et link i en email, for at aktiverer sin klub på siden. Førhen skulle man jo logge ind, og indtaste en kode manuelt - det dur bare ikke skulle jeg hilse og sige ':)
Jeg har netop i dag, lagt en større opdatering ud, og derefter importeret de første ca. 270 klubber som det blev til. Der skulle være omkring 1000 klubber i nordjylland bare, så der er et stykke vej endnu inden vi er dækket ind. Men forhåbentlig begynder klubberne snart selv, at hjælpe til med at oprette sig ';)
Så nu venter jeg bare på næste besøg af Google, inden der forhåbentlig kommer rigtig skub i besøgstallet på siden.
Af René Olesen
4. september 2009 17:29
Det er ved at være noget tid siden jeg sidst har skrevet her på bloggen. Det skyldes at jeg har været i fuld sving med at udvide www.idrætsklubber.dk. Tennis, Squash og Badmintonklubber m.fl. kan nu med endnu større fordel oprette deres klub på siden, og få glæde at det nye bookingsystem. Klubberne kan simpelthen oprette deres baner i systemet med en flexibilitet, så de kan vælge ugedage banen er lukket, hvad klokkeslæt banen er åben fra og til, og ikke mindst hvor mange minutter banen bookes pr. gang. Derefter er det simpelthen bare, for medlemmer, med at klikke på en åben tid for at booke den ':)
Det er selvfølgelig ikke kun tennisklubber m.fl der kan have glæde af sådan et system. Det er nemlig ikke kun baner der kan oprettes. Det kan også være et mødelokale, en bil, en projektor m.m. Dermed kan alle klubber få glæde af sådan et bookingsystem.
Af René Olesen
21. juli 2009 01:47
Det har holdt hårdt, men det er alligevel lykkedes mig at få den første video lagt på Youtube, og videre ind på www.idrætsklubber.dk
Det er en demonstrationsvideo der viser hvordan man opretter sin klub i søgeindexet.
Jeg har brugt Camstudio, som er et gratis screenvideo-capture program, og det er nu ikke fordi det er en svært program at bruge. Men det kræver alligevel noget træning at sidde og arbejde med musen, alt imens man fortæller hvad man gør - til sig selv!... ':)
Efter flere forsøg kom jeg frem til et resultat der kunne bruges, men så kunne jeg ikke pakke det om med det pakkerprogrammer jeg har. Så efter mange forsøg, endte jeg med at måtte genindspille instrutionen i et tilpasset vindue (uden raklamerne i toppen og bunden) - og så endda i 900x506!!. Det er slet ikke et normalt format til video, så jeg var ret spændt til hvad Youtube sagde til det. Den første video jeg uploadede var i swf-format, pakket direkte fra Camstudio. Men det ville den ikke tage imod. Så jeg måtte uploade den fulde 500MB avi-fil før det virkede. Men det betyder at man ikke skal vælge HD fra i afspilleren, for så er det åbenbart den originale 500MB fil man ser...
Så nu må jeg i gang med at finde et program der kan hjælpe mig med at omkode filmen til mpg eller mp4, og se om det gør en forskel. Jeg kan vist lige så godt få styr på hvordan det skal gøres inden jeg går videre med videoerne der skal vise "Hold og personoprettelse", "Brug af forums" og "Oprettelse af kalendaraktiviteter med til/afmelding". Jeg har godt nok været i gang med at øve mig med disse steps, men så var der meget støj oven i stemmen, og desuden var det også inden jeg kom i tanke om at jeg hellere måtte optage uden de store bannerraklamer i siden af siden. ':)
Du kan se resultatet her: www.idraetsklubber.dk/videos.aspx
Af René Olesen
10. maj 2009 23:16
Så kom dagen endelig, efter flere måneders hårdt arbejde.
www.idraetsklubber.dk blev lagt på nettet her til aften.
Jeg spiller selv fodbold i Lindholm Idrætsforening på Serie 6-holdet, og jeg må desværre indrømme jeg af og til savner information om træningskampe, informationsmøder, spillermøder osv. For ikke at glemme fællesarrangementer, hvor jeg ofte har savnet et sted på nettet at samles, diskuterer/debaterer, til- eller framelde sig, komme med forslag - og jeg kunne blive ved.
Så jeg gik i gang med at lave et system vi kunne bruge som et online mødested, og som indeholder de funktioner jeg i hvert fald har savnet. Jeg er så spændt på hvordan det bliver taget i mod i landets idrætsklubber/foreninger. Men mon ikke der er mange der kunne bruge disse funktioner, og ikke lige umiddelbart har midler til at få udviklet deres eget system? ;)
Jeg har i hvert fald allerede hørt fra min nevøs træner, at han godt kunne bruge en funktion til at bringe beskeder sikkert hjem til børnenes forældre, uden at skulle være bange for at en seddel pludselig bliver væk. Drenge på 8-13 år er i hvert fald ikke altid lige pæne med seddler i sportstasken... :)
En sidegevinst ved at have en omfattende database med idrætsklubber/foreninger i Danmark, er at det så faktisk er et ret godt søgeværktøj for folk der vil til at starte med at gå til sport. Så derfor har hjemmesiden også en søgefunktion for alle der ikke er medlem i en klub - endnu...
Det bedste af det hele må være at det er GRATIS 
Hvordan dog det? - Jo jeg håber bare på lidt lommepenge fra bannersalg - så er jeg tilfreds.
Tag et kik ind på www.idraetsklubber.dk og giv din idrætsklub et samlingspunkt.
PS: Hvis du syntes det er nemmere at huske, så har jeg nu købt et par domæner mere til hjemmesiden.
Så følgende virker også: www.idrætsklubber.dk og www.idrætsforeninger.dk