Af René Olesen
21. juli 2009 01:47
Det har holdt hårdt, men det er alligevel lykkedes mig at få den første video lagt på Youtube, og videre ind på www.idrætsklubber.dk
Det er en demonstrationsvideo der viser hvordan man opretter sin klub i søgeindexet.
Jeg har brugt Camstudio, som er et gratis screenvideo-capture program, og det er nu ikke fordi det er en svært program at bruge. Men det kræver alligevel noget træning at sidde og arbejde med musen, alt imens man fortæller hvad man gør - til sig selv!... ':)
Efter flere forsøg kom jeg frem til et resultat der kunne bruges, men så kunne jeg ikke pakke det om med det pakkerprogrammer jeg har. Så efter mange forsøg, endte jeg med at måtte genindspille instrutionen i et tilpasset vindue (uden raklamerne i toppen og bunden) - og så endda i 900x506!!. Det er slet ikke et normalt format til video, så jeg var ret spændt til hvad Youtube sagde til det. Den første video jeg uploadede var i swf-format, pakket direkte fra Camstudio. Men det ville den ikke tage imod. Så jeg måtte uploade den fulde 500MB avi-fil før det virkede. Men det betyder at man ikke skal vælge HD fra i afspilleren, for så er det åbenbart den originale 500MB fil man ser...
Så nu må jeg i gang med at finde et program der kan hjælpe mig med at omkode filmen til mpg eller mp4, og se om det gør en forskel. Jeg kan vist lige så godt få styr på hvordan det skal gøres inden jeg går videre med videoerne der skal vise "Hold og personoprettelse", "Brug af forums" og "Oprettelse af kalendaraktiviteter med til/afmelding". Jeg har godt nok været i gang med at øve mig med disse steps, men så var der meget støj oven i stemmen, og desuden var det også inden jeg kom i tanke om at jeg hellere måtte optage uden de store bannerraklamer i siden af siden. ':)
Du kan se resultatet her: www.idraetsklubber.dk/videos.aspx